Hop til hovedindholdet

JCI København logo

Morten Lund - Bæredygtig Innovation - Foredrag den 22. november


Dato og tid

Torsdag d. 22. november 2018 kl. 17:30 til 23:00

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 19. november 2018 kl. 23:05

Sted

Rainmaking Pier 47, Langelinie Allé 47, 2100 København Ø Rainmaking Pier 47
Langelinie Allé 47
2100 København Ø

Morten Lund - Bæredygtig Innovation - Foredrag den 22. november


Arrangementsbeskrivelse



Vil du have inspiration til hvordan man får skabt en succesfuld virksomhed?

 
Hør historien om Skypeinvestoren og manden bag TradeShift; Morten Lund, som nu er en af Danmarks mest aktive iværksættere.

Den 22. november 2018 byder JCI København velkommen til en super spændende aften. Mødet afholdes hos Rainmaking at Pier47, Langelinie, og du kan høre blandt andet Thomas Terney og aftenens hovedtaler Morten Lund.


Tilbud:

Tilmeld dig i dag og få en ekstra GRATIS billet til en ven eller kollega.
Gælder alle medlemmer af JCI (uanset hvilken afdeling du er fra).

Efter du har tilmeldt dig selv, modtager du en email med et link hvor din ven/kollega kan tilmelde sig 100% gratis.

Vi glæder os til at se dig & din ven/kollega til årets bedste netværksmøde!
 
 
Morten Lund vil tale om motivation, personlige succeser og fiaskoer, fremtidige trends og investeringsmuligheder, hvordan man spotter selvsamme og hans erfaringer med det danske iværksættermiljø.
 
Om Morten Lund
Morten Lund er en dansk forretningsmand, særligt kendt for sine internet- og medieaktiviteter. Morten Lund har blandt andet investeret i over 100 teknologi startups i løbet af de sidste 15 år, herunder blandt andet Skype, Tradeshift og AirHelp, og han har derudover oplevet en personlig konkurs i forbindelse med den mislykkede gratis avis, Nyhedsavisen.

Om Thomas Terney 
Thomas Terney er har netop udgivet bogen "Kampen om Fremtiden. Forstå hvordan kunstig intelligens påvirker mennesker, magt og markeder” på Gyldendal Business. Om bogen skrev Berlingske i sin anmeldelse "Terney ved kort sagt, hvad han taler om. Og det gør bogen til ret nødvendig læsning for enhver, der interesserer sig for enten mulighederne i eller truslerne fra den nye teknologi”. Thomas Terney har en ph.d. i kunstig intelligens, men han har altid bevæget sig i krydsfeltet mellem teknologi, forretning og organisation. En af hans særlige styrke ligger dog i hans evne til at formidle komplekst stof på en måde, så alle kan følge med.

 
Om Rainmaking at Pier47
Det innovative co-working space på Langelinie, der går under navnet Rainmaking at Pier47, er etableret i et samarbejde mellem iværksætterorganisationen Rainmaking og ATP Ejendomme og giver virksomheder adgang til workshops, undervisning og samarbejde på tværs. Fællesskabet rummer både iværksættere og medarbejdere fra større danske og internationale virksomheder - blandt andet Happy Helper, Mærsk og IBM.
 
Aftenens program 
Kl. 17.30 – Ankomst og spisning
Kl. 18.00 - Velkomst JCI
Kl. 18.10 – Thomas Terney 
Kl. 18.45 – Pause
Kl. 19.00 – Morten Lund
Kl. 20.30 – Drinks, snacks og networking
Kl. 22.30 – Aftenens program slutter

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >